De dødes dag
Vokalensemblet GAIA medvirker i et projekt udarbejdet af Folkekirkerne i Aarhus, hvor man kan mødes og mindes de afdøde.
Fra informationsmaterialet citeres:
De Dødes Dag er en fælles årlig mindedag for alle, der har oplevet at miste. Dagen og de arrangementer, der kommer til at foregå, er både henvendt til dem, som har deres døde liggende på Nordre- og Vestre Kirkegårde, men også til alle andre, der ønsker at mindes deres døde i meningsfulde og respektfulde omgivelser. En dag hvor der også bydes på masser af input til eftertanke.
. . . . . . . . .
Der bliver et omfattende program på både Vestre- og Nordre Kirkegårde, som kan rumme både dem der har mistet for nyligt og dem der har mistet for mange år siden. Arrangementet vil ligeledes kunne rumme dem, som har deres døde liggende andre steder i landet – eller i verden. Programmet vil bestå af koncerter, fællessang, oplæsninger, taler, andagter og meget andet, ligesom kirkegårdene vil blive udsmykket på dagen og der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer. Der bliver både etableret udendørs scener og kapellerne vil også blive taget i brug fx til andagterne
GAIA synger en koncert i Store Kapel på Vestre Kirkegård.
PROGRAM
Heinrich Schütz: Selig sind die Toten
Johannes Brahms: Warum ist das Licht
James MacMillan: Lux Aeterna
James MacMillan: O radiant dawn
Arvo Pärt: The Deer´s cry
Arvo Pärt: Morning Star
Trond Kverno: Corpus Christi Carol
Knut Nystedt: Be not afraid
(Programændringer kan forekomme)
Mere information på Folkekirken i Aarhus´ hjemmeside eller på Facebook: