Origins 2017 – Evolution
Thomas Jensens Allé 2
8000 Aarhus C
Danmark
EVOLUTION!
Livets udvikling
Et evolutionsoratorium for bredt publikum med sangsolist, kor og orkester
Vokalensemblet GAIA
Aarhus Universitetskor
og Aarhus Symfoniorkester.
Solist: Trine Bastrup Møller (sopran)
Tekst: Pia Juul efter drejebog af Peter C. Kjærgaard. Musik: Niels Marthinsen
Ovenstående links til informationer om tekstforfatter og komponist fører til Origins officielle hjemmeside.
28. og 29. september 2017
EVOLUTION! er et 90 minutter langt evolutionsoratorium for sangsolist, kor og orkester bygget op i afsnit, der beskriver arternes oprindelse og udvikling samt de biologiske mekanismer, som de drives af. Det er et oratorium, som tager fat i de store spørgsmål, og som fortæller om menneskets plads blandt de utrolig mange arter i livets store familie.
Med Haydns oratorium The Creation (Skabelsen) som forbillede fortælles historien om livets begyndelse fra den første virusdannelse over dinosaurerne til mennesket.
Charles Darwins ide om arternes oprindelse og udvikling ved naturlig udvælgelse – og senere biologers opdagelse af, at de forandringer der udvælges fra, opstår ved tilfældig, genetisk mutation – er den største ide i videnskabens historie.
Teksten kredser om Seks Store Spørgsmål:
Liv: Hvad er liv, og hvordan opstod det? Skete det mere end en gang, og sker det stadigvæk?
Naturlig udvælgelse: Hvordan fungerer den, og hvad betyder det, at den er “naturlig”?
Mutation: Hvad er genetisk mutation, og hvorfor er den “tilfældig”?
Vilkårlighed: Kunne evolutionen have udviklet helt andre grundformer for liv end dem, vi kender?
Tid: Hvordan skal man begribe, at naturlig udvælgelse ved tilfældig mutation kræver milliarder af år for at udvikle
organismer som os selv – hvordan fatter man så enorme tidsrum?
Fremtiden: Udvikler vi os stadig, og til hvad? Og hvad betyder menneskets intelligens for arternes udvikling?
Læs hele beskrivelsen på Origins hjemmeside